Vores historie

Raadvad Vandrerhjem er vores hjerteblod. Først som forpagtere gennem 20 år – og nu 4 år som ejere – har stedet dannet rammen om vores familie og livet med vores fem børn, som alle jævnligt hjælper til i driften.

Årene har budt på masser af oplevelser, og ejerskabet har for alvor givet os mulighed for nænsomt, at udvikle stedet videre med respekt for dets historie og særlige atmosfære.

Bygningen er fredet og blev opført i 1919 som skole for børnene til arbejderne på Raadvad Knivfabrik. Da produktionen flyttede fra byen i 1960’erne, var der ikke længere behov for skolen, og bygningen blev senere omdannet til vandrerhjem. I dag er vores største ønske at bevare stedets charme og historie – samtidig med, at vi løbende gør det endnu hyggeligere og indbydende for vores gæster. Med venlig hilsen Familien Lønstrup

1643

Raadvad etableres som industristed langs Mølleåen med vandmølle.

1758

Staten overtager området og udvikler det til produktion af våben og værktøj.

1800

Raadvad bliver kendt for sin knivproduktion og udvikler sig til et vigtigt industriområde.

1970

Raadvad er et bevaret historisk område ved Dyrehaven, hvor de gamle bygninger bruges til bl.a. boliger, virksomheder og events.